Giver ca. 22 stk.
Piroggerne kan sagtens fryses ned og gemmes til madpakkerne.
Ingredienser
-
Dej
- 50 g gær
- 4 dl vand
- 4 spsk. olie
- 2 æg
- 2 tsk. salt
- 800-840 g hvedemel
- 1 æg til pensling
-
Fyld
- 500 g hakket oksekød
- 1 pk. bacon
- 1 løg
- spidskommen
- paprika (evt. røget)
- ca. ½ dl tomatpure
Fremgangsmåde
- Opløs gæren i vand og rør olie, salt og æg i. Tilsæt melet lidt ad gangen til dejen er jævn. Ælt dejen grundigt og lad den hvile under viskestykke i 1 times tid.
- Skær bacon og løg i meget små tern og svits det i en gryde eller sauterpande. Tilsæt oksekød og steg videre til det har taget farve. Tilsæt krydderier efter smag. Brug evt. lidt vand til at få fordelt krydderierne jævnt. Tilsæt tomatpure og kog igennem.
- Rul dejen tyndt ud og stik runde stykker ud med en stor udstikker (ca. 12,5 cm).
Læk en lille klat fyld i midten af hver stykke dej og fold piroggen sammen på midten så den får facon som en halvmåne. Klem kanterne sammen med en gaffel og pensl piroggerne med sammenpisket æg. Pynt evt. med sesamfrø inden piroggerne bages 12-14 minutter ved 225 °C.
Man kan med fordel snitte lidt kål (fx palme- eller spidskål) meget fint og blande det i fyldet.
Opskriften på dejen er fra brødrene Price. Fyldet er vores eget.
—
Velbekomme
—